Det nye klassiske gymnasium i AI-alderen

I 2030 starter en helt ny gymnasiemodel, EPX, der skal knytte boglig udvikling sammen med faglige kompetencer i dialog med det private og offentlige erhvervsliv. Men det nye gymnasium skal også ruste en ny generation Alpha til en kaotisk tech-verden, vi ikke aner, hvordan bliver.

Om fem år forventes 10.000 unge at starte på den nye EPX gymnasieuddannelse. De vil så to eller tre år senere forlade gymnasiet med en grøn studenterhue på hovedet som et tegn på, at de er top-kvalificerede til at gå i lag med en efterfølgende erhvervsuddannelse. Det være sig en 2 til 4-årig håndværkeruddannelse eller en professionsbachelor på et erhvervsakademi.

Første årgang af EPXerne kan altså forventes at komme ud på arbejdsmarkedet omkring 2035. Det lyder, som om vi har god tid til at planlægge uddannelsen. Det har vi ikke, for i 2027 skal vi for første gang præsentere indholdet af EPX, så en ny generation af unge kan spore sig ind på hvilken vej, de vil gå.

Etableringen af EPX er måske den vigtigste uddannelses- og gymnasiereform i nyere tid — og en af de sværeste. Til gengæld repræsenterer den en unik chance for at bringe de danske gymnasier på omgangshøjde med en verden i accelererende forandring. Inden jeg tager hul på det fremtidige arbejdsmarked, de unge skal fungere i om 10 år, må vi konstatere, at gymnasiet allerede i dag ikke fungerer godt nok for alle. En stadig større procentdel af unge får ganske vist en studentereksamen, men to ud af tre er piger, og der er en stor gruppe — primært drenge — der ikke passer til det boglige gymnasium STX, HHX eller HTX. Eller rettere: de gymnasier, vi har skabt, passer ikke til en voksende gruppe unge. Det er nemlig ikke dem, der er noget galt med. Politikerne vil gerne have flere unge på gymnasiet, men rammerne har manglet. Disse rammer tror jeg kommer med EPX.

EPX-uddannelsen blev vedtaget i Folketinget den 18. februar i år, og forkortelsen står for det erhvervs- og professionsrettede gymnasium. Derved kommer en fjerde og ny gymnasiemodel ved siden af handelsgymnasiet, det tekniske gymnasium og det almene gymnasium. Samtidig forsvinder HF, 10. klasse samt grundforløbet på de eksisterende erhvervsuddannelser, som vil blive erstattet af EPX. Staten har afsat 5 milliarder kroner til etablering af EPX med blandt andet anskaffelse af værkstedsfaciliteter samt 5 milliarder til driften de første par år.

Med den nye uddannelse håber lovgiverne at skabe et uddannelsesforløb, som bedre fanger de mange unge, der i dag ikke kommer ind, dropper ud eller får en dårlig studentereksamen. Og for enden af tunnelen står et privat og offentligt erhvervsliv med åbne arme: De savner ikke blot læseheste fra gymnasiet, de savner ungdom med en faglig metier og praktiske færdigheder. Undervisningsminister Mattias Tesfaye har rammende kaldt dem de "kloge hænder".

Generation Alpha i AI-alderen

De unge, som i 2030 starter på EPX, er 11-12 år gamle i dag og tilhører Alpha-generationen. Den generation, som er født mellem 2010 og 2024 og er den første ægte digitaliserede generation. Det første foto, forældrene tog af dem, blev taget med en smartphone. De er vokset op med Netflix, sprang Facebook over og gik direkte på TikTok, hvor de bliver i fem-seks timer om dagen. De har sikkert aldrig lappet en cykel eller skiftet en el-pære, 40 pct. bliver kørt i skole, formentlig i en el-bil, de læser sjældent bøger, men har en fantastisk on-demand viden, de øjeblikkeligt kan aktivere fra YouTube. De vil blive AI-generationen par excellence, der oplever kunstig intelligens som verdens mest naturlige ting. Men vi aner i virkeligheden intet om, hvordan deres hverdag bliver om 10 år, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Tænk blot, hvordan ChatGPT har forandret verden de første tre år af sin eksistens. Træk så udviklingen 5-10 år frem. Hvordan skal vi som gymnasium forholde os til en verden, hvor AI kan alting bedre? Kan vi få unge til at lære et fremmedsprog, når deres hovedtelefoner allerede tilbyder perfekt simultantolkning? Kan vi få unge til at skrive en traditionel stil, når AI på få sekunder kan skrive én, der er bedre? Kan vi få dem til at læse en bog med mange sider, når de kan få det forklaret bedre i en podcast? På stort set alle erhvervsområder ser ny teknologi ud til at ville splitte de mønstre og den adfærd, vi har kendt til i århundreder.

En tredobbelt udfordring

Vi har altså en tredobbelt udfordring. 1) At gymnasierne ikke på alle områder lever op til dagens krav. 2) At gymnasiet skal bringes til at leve op til fremtidige krav, vi endnu ikke kender. 3) At vi skal forbinde gymnasiet til praktiske faglige professioner. Når vi taler om EPX, siger lovgivningen blandt andet, at det er for unge, som ikke er bogligt interesserede. Det vil de andre Alpha-unge i de andre gymnasieretninger formentlig heller ikke være. Vi savner et nyt ord for "boglig".

Tørring Gymnasium er et af de gymnasier, som skal tilbyde den nye uddannelse, og vi er gået i gang med at tegne opridset af virkeligheden om 5-10 år og tænke de første tanker om, hvordan moderne, fremtidssikret gymnasieundervisning skal se ud.

Går vi tilbage til 1940, var den danske arbejdsstyrke stort set opdelt i tre lige store grupper: 1/3 var i landbruget, 1/3 i industrien og 1/3 i serviceerhvervene. I dag er kun 20 % af arbejdsstyrken beskæftiget i industri og landbrug, mens resten, godt 80 %, arbejder i serviceerhvervene. Frem mod 2033 forventes kunstig intelligens og robotter at fjerne hvert 5. job i servicesektoren. Hvad der kommer i stedet, ved vi ikke.

Jensen Huang, chefen for verdens mest værdifulde selskab, Nvidia, kan heller ikke fortælle, hvilke jobs der kommer i stedet. Men han siger i et interview, at med alle de nye teknologier, hvis potentiale nærmest er grænseløst, kan mennesker fremover tillade sig at drømme større og få større visioner for deres fremtid, end det nogensinde har været muligt. For et gymnasium betyder det, at vi skal bruge teknologien som en udfordring, at vi skal finde måder at genopfinde læring som dannelse, at styrke menneskelige kernekompetencer, skabe nye fællesskaber og give unge tro på, at de kan erobre verden.

Ånd og hånd — tilbage til rødderne

Platon sagde 350 år før Kristi fødsel, at en klog mand både kunne læse og svømme. De gamle grækere så ikke blot mennesket som et tænkende individ; vedkommende skulle også kunne bruge sin krop. Ånd og hånd hang sammen. Det har vi glemt i vor virkelighed foran skærmen. Det øjeblik, børnene holder op med at skille vækkeuret ad eller lappe deres cykler, bliver de fremmedgjort for deres omverden. Det er dér, vi taber mange af de unge i den gymnasiale uddannelse. Vi fortæller dem om verden og tankerne. Men det sker uden hands-on, som er det, der netop gør viden autentisk og får den til at føles vedkommende. Joel Mokyr, som netop har fået Nobelprisen i økonomi, har understreget, at væksten kommer, når man kombinerer teoretisk viden med praktisk kunnen.

Vi skal ny-uddanne unge moderne klassiske mennesker, som kan læse og svømme — og reparere en Tesla.

Vi skal derfor ikke tækkes dagens teknologi og den kunstige intelligens og blot uddanne moderne, tidstypiske mennesker. Vi skal gå tilbage til rødderne. Tankevirksomhed er ikke nok. Den skal kombineres med evnen til at handle. Og nu nærmer vi os måske kernen i fremtidens EPX: Det nye klassiske gymnasium, som bliver sig sine græske rødder bevidst. Men vi skal ikke blot sørge for, at vi de kommende 5 år skaber en gymnasiemodel, som passer til både unge og samfund anno 2030. Vi skal skabe en gymnasiestruktur, som giver plads for konstant udvikling. En gymnasiemodel, der også virker om 30 år.

Det sjove er, at vi ikke behøver at begynde forfra. Den danske undervisningsmodel har innovationen i sit dna. Hver gang en ny tid med nye teknologier er dukket op, har dansk undervisningskraft brilleret. Da landbruget tog hul på sin mekanisering, dukkede landbrugsskoler op i hele landet og skabte generation efter generation af verdensledende danske landmænd. Vi har skabt stribevis af højskoler, som netop tager sigte på at uddanne og videreuddanne professionsudøvere. De er alle født ud af moderne tider, nye teknologier og menneskers behov for at lære nyt for at udføre deres arbejde bedre.

Frie rammer og kontrollerede eksperimenter

Vores faglige uddannelsessystem — og dermed også EPX — har rødder i Grundtvigs filosofi om at lære for læringens egen skyld. Da politikerne vedtog at skabe EPX-uddannelsen, hævede man samtidig adgangskravene til de tre øvrige gymnasier og reducerede dem for EPX. For min skyld kunne de fjerne karakterkravene fuldstændig! Drivkraften i EPX-uddannelsen skal være, at unge kan beskæftige sig med spændende opgaver, føle at de vokser som mennesker, får nye kompetencer og kan noget, der sætter dem i stand til at handle og gå på eventyr.

Jeg vil til enhver tid bytte verdens højeste karaktergennemsnit for en student med faglig stolthed.

Ser man på alle de mennesker, som trives i en foranderlig verden, er det nysgerrige mennesker, der ikke frygter at prøve noget nyt. Unge med læsevanskeligheder ender ofte som succesfulde iværksættere; det samme gør unge, som kan et håndværk. Et højt gennemsnit giver ikke automatisk initiativ og tro på fremtiden. Men det er det, jeg ønsker, at gymnasierne skal give de unge — ikke blot EPXerne, men dem alle sammen.

Vi skal forme et nyt moderne klassisk gymnasium, hvor nysgerrighed, mod, viden og evnen til at omsætte viden til praktisk kunnen bliver et livsmønster for eleven. Vi kender farven på studenterhuen, men den præcise vej til resultatet skal vi eksperimentere os hen imod. Derfor er det nødvendigt, at de gymnasier, som til sin tid tilbyder EPX, får frie rammer til at prøve forskellige modeller af. At presse den samme centrale løsning ned over 10.000 elever på én gang over hele landet vil være spild af muligheder. Vi har behov for masser af kontrollerede eksperimenter på mange små gymnasier, hvor der er kort fra beslutning til handling — og brug for at kunne udveksle indhøstet erfaring, så læring hurtigt spredes i netværket.

Dialogen med erhvervslivet starter nu

Endelig har gymnasierne brug for tæt dialog med det lokale erhvervsliv. Det er en af de gode intentioner bag den nye EPX-uddannelse: gymnasierne skal bidrage til at sikre eleverne kompetencer, som kan give dem en god uddannelse og et godt job — og tilsvarende hjælpe private og offentlige virksomheder til at få kvalificeret arbejdskraft.

Den dialog skal starte nu. Vi har som gymnasium behov for at vide, hvad det er for kvalifikationer, virksomhederne efterlyser om 5-6 år. Hvad de mangler lige nu, kan vi kun påvirke i ringe grad. Derfor er det vigtigt at skabe et strategisk samarbejde med erhvervslivet. For hvis det lykkes gymnasierne at uddanne unge med ny viden og ambition, skal virksomhederne også være klar — ellers tager vore unge på eventyr andre steder i verden.

—